L·KLectioKalenderPrivatliv og data

Sådan behandler vi dine data

Hvad der gemmes

LectioKalender gemmer en Lectio-session, dit elev-id, valgte skole, kalenderbegivenheder, indstillinger og private kalenderlinks. Hvis du forbinder Google Kalender, gemmes OAuth-tokens og id'et på den kalender, appen opretter. Data lagres krypteret på serveren.

Vi modtager aldrig din adgangskode, MitID-kode eller UniLogin-kode. Login foregår på de officielle sider, og den lokale loginhjælper overfører kun Lectios sessionscookies.

Formål og deling

Data bruges kun til at hente dit skema og dine afleveringer og levere dem til dit private kalenderabonnement eller den Google-kalender, du forbinder. Google-data sendes ikke til reklame, analyse eller andre brugere.

Sletning og sikkerhed

Du kan deaktivere forbindelsen, rotere kalenderlinket eller slette alle aktive data fra forsiden. Kalenderkopier hos Apple eller Google skal fjernes hos den pågældende tjeneste. Serverbackups kan i en begrænset periode indeholde en ældre krypteret kopi.

Alle med dit private kalenderlink kan læse kalenderen. Del derfor ikke linket. Hjemmesiden bruger en nødvendig, sikker cookie til at give din browser adgang til din opsætning. Der bruges ingen analyse- eller annoncecookies.

Uafhængig beta

LectioKalender er en uafhængig betatjeneste og er ikke tilknyttet Lectio, MaCom, STIL, Apple eller Google. Driftsansvarlig er Elmer Busch. Kontakt: kontakt@lectiokalender.dk.

Tilbage til LectioKalender